Nyhedsbrev

September 2020

Kære medlemmer

Så starter efterårstræningen op igen, men der har nu været rigtig godt gang i den siden genåbningen. Vi har også fået en del nye medlemmer, stort og varmt velkommen til jer! Vi håber i er kommet godt i gang.

I forhold til Corona virus, så går det forsat rigtig fint i centret. Lad os fortsætte med at spritte af, holde afstand og tage hensyn til hinanden.

Fødselsdags forberedelser
Til oktober fylder vi 10 år og det skal vi naturligvis fejre!

Fredag den 2. oktober hygger vi med kage og kaffe om formiddagen og holder reception fra kl. 16.00 – 19.00. Sæt X i kalenderen og vær med til at fejre dagen.

Lørdag d. 3 & søndag d. 4. oktober holder vi åbent hus for alle!

Mere information om fødselsdagen følger sidst i september.

Medlemsrejse er udskudt 
Grundet situationen i Spanien er vores medlemsrejse udskudt til den 7. – 14 maj 2021.

Der er stadig et par ledige pladser hvis du kunne tænke dig en uge med masser af aktiviteter, socialt samvær og hygge!!! Alle kan være med på denne rejse uanset formål. Vores gruppe er på max 25 personer.
Din familie og venner er også velkommen!
Skriv til malene.svarre@gmail.com for tilmelding og yderligere info.

Husk din egen måtte til træning
Vil du gerne ´slippe´ for at bringe den frem og tilbage, tilbyder vi at du kan opbevare den i centret, spørg os i receptionen.

Holdtræning
Vores holdplan begynder så småt at blive udvidet, også med nye hold. Da der skal være tid til at spritte af og udlufte, vil nogle af tiderne være en smule ændret. Hold øje på onlinebooking.

OBS vi prøver så vidt muligt at lytte til jeres ønsker, men det er lidt af et puslespil i denne tid.

NYT
Les Mills Grit Strenght & Cardio
30 minutters programmer i styrke og cardio med vores nye instruktør Hasse Vad. Holdet kører mandag kl.17.30, onsdag kl.18.00 & lørdag kl. 9.05

Puls/styrke
Vi føjer endnu et puls/styrke hold på planen hver mandag kl. 16.30 med Maria Wedderkopp.

Senior cirkeltræning
Mandagsholdet starter op igen fra mandag den 31. august kl. 9.40 med Vedis ved roret.

Yoga
Nyt hold hver torsdag kl. 16.30 med ann-Louise  & lørdag kl. 8.00-8.55 med dagens instruktør, alle vores yoga instruktører underviser i en turnus.

Cycling
Vi er meget udfordret på de få pladser  vi har til rådighed, pga. restrektionerne. I første omgang udvider vi med flere Cinema timer, men med tiden bygger vi flere hold op med instruktør.

Vis hensyn og book dig kun til de timer du VED du kan komme til!

Tilbud

Tilbud nye medlemmer
Vi tilbyder forsat gratis oprettelse og så giver vi nye medlemmer tilfredshedsgaranti efter den 1. måned. Er det nye medlem ikke tilfreds efter den første måned giver vi pengene tilbage. Spred gerne budskabet blandt dine venner, kollegaer mv.

Massage tilbud
Super september tilbud fra vores ‘hus massør´ Jens Ingvorsen
I hele september måned kan medlemmer af Byens Fitness få en Fysiurgisk/sportsmassage til

kr. 175,00. Ryg eller ben.
Så har du ømme ben eller bare vil forkæle dig selv lidt, så kontakt Jens på
telefon 61710441 og book din tid. 

Behandler tilbud
Kropsterapeut Rikke Sørensen i Solkilden på Jørgen Jensens vej 32, tilbyder fast alle medlemmer af Byens Fitness kr. 50.- i rabat på behandlinger.
Her betaler du for tiden og kan blande behandlingsformer, så du opnår det du gerne vil.
Kontakt Rikke på tlf 60631265. 

Attraktive familiepriser pr. måned

2 voksne kr. 550.-

2 voksne + 1 barn kr. 700.-

2 voksne + 2 børn kr. 800.- (efterfølgende kr. 100.- pr. barn)

1 voksen + 1 barn kr. 425.-

1 voksen + 2 børn kr. 525.- (efterfølgende kr. 100.- pr. barn)

Har du allerede et familiemedlemskab kan du henvende dig i receptionen eller via mail for ændringer.

Børn under 15 år er også velkommen sammen med en voksen. 

Åbningstider og dørsystem

Åbent alle dage kl. 5.00-23.00

Bemanding i receptionen:

Mandag-torsdag                 kl. 8.00 – 19.00

Fredag                                 kl. 8.00 – 18.00

Lørdag & søndag                kl. 8.00 – 12.00

Vi kan altid kontaktes på telefon i bemandingstiderne, uden for bemanding skal vores mail benyttes kontakt@byens-fitness.dk

Hvordan virker det automatisk dørsystem?
Udenfor døren sidder der en kortlæser, hvor du skal tjekke ind, ligesom på fremmøde terminalerne i receptionen. VIGTIGT, før kortet igennem og afvent et lille klik fra dørlåsen, herefter kan du åbne døren. Dørlåsen aktiveres kun hvis dit kort er aktivt. Har du gæld vil dit kort være inaktiveret, tal med personalet i bemandingstiden eller send os en e-mail.

Bemærk – receptionen og alle træningsområderne er video overvåget 

  • HUSK aktivt medlemskort.
  • Børn under 15 år skal følges med et medlem over 18 år.
  • Indtjekning til hold sker automatisk når du benytter dørsystemet.
  • Reception og træningslokaler er video overvåget.
  • Køb af kildevand mm. skal foregå via mobilpay.
  • Det er ikke tilladt at lukke andre ind i centret.
  • Vinduer og døre skal lukkes når du forlader rummet.
  • Ryd op og afsprit træningsudstyret efter dig.

Retningslinjer i Byens Fitness