Bliv medlem

Webshop

Fægtning med Pernille Svarre

Gør en forskel for dig og dit team!

 

Har du nogensinde tænkt på, hvordan du griber opgaver an?

Alle mennesker har deres egen unikke tilgang til opgaver i dagligdagen. Udfordringen er, at vi ikke altid forstår at udnytte vores potentiale, så opgaven bliver løst effektivt og med størst kvalitet.

Med Pernille Svarre kan du på en anderledes måde blive bevidst om dine personlige handlemønstre.

Fægtning som udviklingsværktøj

Fægtning er ikke kun muskler og hurtighed. Det er et mentalt game. Forcen er at afkode din modstander og kende egne handlemønstre, så du hurtigst muligt får overtaget i kampen. Selverkendelse, forandringsparathed i forhold til din naturlige måde at handle på, tålmodighed, fokus på opgaven, koncentration og udholdenhed er nogle af de færdigheder, der er vigtige.

Med fægtning tvinges du ud af din komfortzone, hvilket som regel udløser en anden adfærd og handling.

Oplev hvordan din håndtering af opgaver bliver sat på spidsen, når du står overfor en modstander med en maske for ansigtet og en kårde i hånden.

Udbyttet for dig

Lad en verdensmester i moderne femkamp give dig muligheden for at lære dig selv endnu bedre at kende.

På en anderledes og energifyldt facon vil du få et konkret værktøj til at skabe mere kvalitet i din dagligdag.

Dine kompetencer og personlighed bliver udfordret og udviklet igennem et struktureret og professionelt forløb, som bygger på Pernilles mange års erfaring som fægter. Hendes stærkeste våben var at afkode modstanderens svagheder og styrker. Færdigheder hun i dag bruger aktivt i organisationer og virksomheder, som ønsker at udvikle deres medarbejdere på en utraditionel måde.

Pernille vil vise, hvordan en fysisk og praktisk disciplin kan omsættes til personlig udvikling og/eller teamets udvikling. Derfor er hendes værktøjer tilrettelagt således, at du kan omsætte dit fægteresultat og tage din viden direkte med ud i dit arbejdsliv.

Du bliver understøttet i din proces mod endnu bedre udnyttelse af dit potentiale som menneske og kollega.

Det er blot et spørgsmål om din motivation, vilje og styrke.

Booking 

Ønsker i at udbygge dagen med foredrag eller andre aktiviteter, social sammenkomst mm. er det også muligt. Vi sammensætter jeres setup udfra behov og ønsker - Kontakt Malene Svarre - 50521966 for aftale eller yderligere information.